tirsdag den 30. juli 2013

Sommerregn...og endnu et projekt af pindene.

Så kom endnu et projekt af pindene, og denne gang er det et projekt der har siddet der længe. "Shallot" er fra Rowans Purelife Recycled collection og strikket i genbrugssilke Purelife Revive. 

Den var så længe undervejs, fordi det pludselig blev efterår, og så ville jeg vente til sommeren efter ( det var i 2011) Sidste år blev det ikke , men nu skulle det være. 
Så fandt jeg den frem. Strikkede et forstykke og et ærme, og manglede så kun et ærme, men var der garn nok?? Nej, efter at have vejet ærme og restbeholdning, kunne jeg godt se, at set gik ikke. Op med det øverste af ærmet igen og forkorte, og så håbe på det bedste:-)
Det gik, og resultatet skal nok blive brugt.
På armen min nye sommerfugl:-) En dejlig sommergave fra min mand. Tak P:-)
God strikkelyst til jer alle.

onsdag den 10. juli 2013

Majsvest...og sommerferie

Tusind tak for alle jeres søde kommentarer til de sidste projekter. Endnu et er røget af pindene, og det er igen en model fra Louise Harden. Denne gang er det Majsvest(måske navngivet efter den Majs-picot der hækles på kanterne.)
Den er strikket i Silke - Alonissos fra Laines Du Nord.
En fantastisk kvalitet, som er meget meget blød når den er strikket op og vasket. Det eneste men, er at den let deler sig, så man skal være opmærksom mens man strikker:-)




Ryggen er strikket fra midten og ud, og så er forstykker og ærmer strikket ud fra den. Den eneste montering der er til sidst, er hækling af kanter. 
I næste uge, som også er en ferieuge, håber jeg at tage endnu et projekt af pindene, men lad os se:-)