søndag den 12. august 2012

Så er ferien slut...

3 ugers sommerferie er godt brugt, og i morgen venter hverdagen. Jeg havde før ferien en masse planer om hvad der skulle klares, og noget er lykkedes. Jeg har ryddet op i mit strikkerum, så nu ved jeg præcis, hvad jeg har af garn, og det er sorteret efter kvaliteter. Indrømmet....jeg har rigtig meget garn på lager.....også efter at have foræret en hel sæk til den lokale kirke !
Da det var klaret, lavede jeg en liste over de projekter jeg kunne tænke mig at færdiggøre eller opstarte i efteråret. Jeg kan afsløre, at jeg ikke når det hele i 2012...heller ikke selv om jeg tager 2013 til hjælp. 
I stedet har jeg lavet en hyggelig aftale med min veninde Marianne om at vi i hver måned vil strikke et par sokker, et sjal og et eller andet andet projekt:-) Lad os se hvor langt vi når.

Men jeg spilder ikke tiden:-) Her på en rasteplads under en af sommerens mange køreture.
Foreløbigt er her et augustprojekt færdiggjort. Det er Sakura fra Karen Noe, men strikket i Tussah tweed og en tynd tråd merino - samme blanding som min Gåseøje.
Den er rigtig dejlig at have på, og farven er skøn...synes jeg.


- og så august måneds sokker. >Her strikket i uld/bomuld og i grønne og brune nuancer. Strikket til min dejlige mand som selv valgte garnet på et af vores mange besøg i garnbutikker denne sommer. Tak for tålmodigheden:-)

...så mangler jeg et sjal, og Parrot er på pindene...
Håber alle nyder sommeren.