søndag den 25. oktober 2015

Den vildeste uge - og Oktober måneds kjole:-)

Ved ikke helt, hvor jeg skal ende og begynde, men jeg sidder lige nu i mit køkken og nyder Danmark, min skønne familie og efteråret. Jeg har været en uge i Texas med mine fantastiske kolleger på Astro (-Stråleterapikonference) og jeg kom hjem i torsdags. Lørdag skulle min mand og jeg til en dobbelt 50 års fødselsdag i Horsens, så der skulle lige kreeres en gave fredag, og hygges om min søde datter.
Lørdag kørte vi forbi Kreativ messe i Fredericia, og jeg løb ind i fotografering og røg på Maries ideers blog, med min Sif-kjole fra Karen Noe:-) Den er skøn, og var også med i Texas, hvor der var 30 grader+.

Festen i Horsens var så skøn, men da vi skulle tage billeder af oktober måneds kjole søndag morgen (efter at have festet til kl. 02.20, og være pænt mast af jetlag, så er mit ansigt ikke med:-))

Kjolen er fra Nordiske Masker og hæklet underdel og strikket overdel. Hyggelig at lave og skøn at have på.  Farven faldt jeg for på mit første besøg i Garnudsalg i Aalborg. Den er så meget efterår, og det er skønt. 

 Ville have fotograferet i min "egen" skov, men det blev terrassen på hotellet med kig til Horsens statsfængsel, og en skøn natur.

Min mand synes at dette billede skulle med. Første gang han var til Kreativ messe, og så en diskrimination som denne. 
Han tog det meget pænt:-)
God søndag til alle, og håber i ik set efterårssolen i dag.

søndag den 4. oktober 2015

Besøg i Tversted.



Jeg har haft en skøn weekend i det Nordjyske, og havde lavet en aftale om et besøg i Marianne Isagers butik i Tversted. Butikken er skøn og fyldt med alt det dejligste garn, modeller, inspiration og god stemning. Jeg havde været så heldig at lokke Lene med, og det gav os foruden det fine besøg, to timers snakke og inspirationstid. Ville gerne have fortsat hele dagen, men skulle også bruge tid med min søde familie i Aalborg.
Her ses Lene sammen med Torhild som arbejder hos Marianne, og som designer de skønneste ting:-)  Vi ankom til butikken lidt før åbningstid, og mødte her Bodil . Jeg har ikke hilst på Bodil før, men længe vidst, at jeg gerne vil strikke et af hendes fantastiske sjaler. Det får jeg rig mulighed for til næste år, for Lene og jeg har givet os selv og hinanden en strikkeudfordring der lyder på et sjal og et par strømper/sokker pr. måned i 2016. Det er sjovt med kjolerne i år, så jeg er frisk:-)
Udenfor butikken, som også indeholder kursuslokaler, er der den skønneste have. En stor flot skærehave med et vandbassin og de fineste farver.

Marianne er i gang med at skabe en dejlig buket i gule farver. Det lyder som om der er mange spændende planer i gang i Tversted, så det glæder jeg mig til at følge. 



Mine planer er også mange, og mit hovede og strikkekurven fuld af ideer. Det var nogle af dem vi talte om i Tversted, og det skulle der gerne komme nogle opskrifter ud af i fremtiden. Jeg købte denne "lille" kasse garn med hjem til en start - og så har jeg muligvis lidt på lageret i forvejen:-) God strikkelyst.