onsdag den 17. august 2011

Sukkertrøje


Så blev min Sukkertrøje den anden færdig. Den har været på projektlisten længe, da det er en super dejlig og anvendelig trøje. Den første lavede jeg for 12 år siden, og den holder endnu, men jeg manglede en sort cardigan, så her er den. Den er lavet efter Marianne Isagers opskrift, og er strikket i totalt luksus-garn. Karen Noes Japonica Beaty(Silke-mohair-uld) og en tråd Mohair/merino. Blødt og lækkert.


Så har jeg været heldig igen. Min kollega, som nogle gange må høre en del om strik, havde hjembragt et fantastisk nøgle garn fra Tallin til mig:-) Det passer lige til mine nye smykker i glas, købt hos Louise i butikken på landet  http://www.butikkenpalandet.dk/  Der har jeg også købt noget dejlig Færøsk uld som er hentet der i sommer. Nye fantastiske projekter i sigte. Lurer lidt på den skønne model som Louise har designet i sommer. Den må snart komme på hjemmesiden.

4 kommentarer:

  1. Den er så lækker Sukkertrøjen og jeg spørger mig selv gang på gang, hvorfor jeg ikke har fået den lavet - Har du sat lynlås i? Skøn, enkel og anvendelig cardigan :-)

    Nu gjorde du mig rigtig nysgerrig - jeg synes jo også at den gode Louise laver nogle særdeles dejlige ting - spændende :-)

    SvarSlet
  2. Der er jo hele tiden en masse dejlige ting at strikke, så nogen gange kan hænderne ikke helt følge med hovedet. Så skulle vi i hvert tilfælde have flere timer i døgnet:-)
    Der er knapper i sukkertrøjen. Nogle koksgrå keramikknapper fra Birthe Sahl, som jeg købte sammen med garnet for flere år siden.
    Du kan roligt glæde dig til Louises nye - en cardigan kan jeg afsløre...Jeg glæder mig til at se en Julie-kjole. Strikkehilsen Vibeke

    SvarSlet
  3. Din sukkertrøje er superflot! Og selvfølgelig bliver man nødt til at strikke nr. 2, når man mangler en trøje i en bestemt farve og er glad for modellen :-)

    Jeg har også kigget på opskriften og overvejet om der skal en Sukkertrøje på mine pinde en dag!

    SvarSlet
  4. Sukkertrøjen er bare en rigtig smuk klassiker, jeg skal helt sikkert også lave nr. 2 engang. Mangler faktisk en sort trøje, det passer jo bare til alt.

    SvarSlet