søndag den 2. november 2014

November:-)

Solskinssøndag, og afslutningen på en perfekt weekend. I går var der dømt tøsehygge, så Marianne og jeg besøgte et par af de Københavnske garnbutikker, og nød livet på cafe og i Torvehallerne. Vi købte naturligvis kun det mest 
nødvendige:-)
Første billede er starten på et restetørklæde, som jeg er lidt vild med - og inspirationen er naturligvis det smukke efterår.

Modellen på næste billede er en bolero fra Louise Harden, som hedder Vejle tur 
 - retur. Den er meget hurtig at strikke. Originalgarnet er Mohair Boucle fra Mohair by Canard, men jeg faldt for denne blanding. Den består af Hexa fra du store alpakke og Japonica Firefly fra Karen Noe. Skøn blanding. Modellen kan syes sammen på flere måder, og også bruges meget kreativt, men tjek det ud på Louises hjemmeside:-)

God søndag til alle..

1 kommentar:

  1. Uhm, det lyder som en rigtig dejlig lørdag og selvfølgelig købte I kun det nødvendige ;-) Og se nu, hvor flittigt du bruger dine rester, så intet går til spilde og ender i et smukt tørklæde ;-)
    Skøn bolero og der er da nogle muligheder i den, kan jeg se på hjemmesiden. Det lyder som en lækker blanding :-)

    SvarSlet