søndag den 30. oktober 2011

Vintertid:-)

Tænk at man kan blive glad for en ekstra time - men det er jeg..
Jeg forstår ikke hvor den sidste måned er forsvundet hen..og så alligevel.
Jeg har arbejdet meget, men på den gode måde. Det bragte mig også til Berlin! Vi besøgte faktisk en enkelt garnbutik, og hjembragte et par gode nøgler.
 Jeg har set rigtig mange familiemedlemmer, og det har som altid været super hyggeligt. Det har også givet et "par" bestillinger, som jeg glæder mig til at komme i gang med.
Jeg har nået en enkelt strikkecafe hos Louise på landet www.butikkenpalandet.dk og har endnu en i vente i den kommende uge - jeg glæder mig.
Tirsdag skal jeg gense Anette Danielsens foredrag om "Kunsten at strikke en ø"...fantastisk.
Har jeg så fået strikket noget?? Jo, en del, men der er ikke mange færdige projekter, bare meget i gang.
Jeg fik et kursus i fødselsdagsgave. Strik3 hos Louise Klint. Her bliver vi udfordrede udi design og ideer.Første hjemmeopgave var "beklædning af hjernevindinger med snoninger"  Resultatet er her:
 Jeg har brugt en snoning som hedder "Livets træ" og grenene og stammerne mødes på toppen af hovedet. Nederst har jeg lavet et bånd med samme snoning:-)



Sidst et billede af min vinterkrukke på trappen..... en julerose!
God søndag.