søndag den 18. marts 2012

Ugen der forsvandt:-(

Så blev det uge 11 :-) Uge 10 forsvandt, fordi jeg blev nedlagt af en temmelig ondsindet forkølelsesvirus. Øv! Men uge 11 byder på en nederdel strikket i dansk pelsuld og flerfarvegarn fra Hjelholt. Mønsteret er fra Hjelholt, men i originalen er der brugt ensfarvet garn, som så er strikket i flotte striber. Min udgave er her...



 Kan rigtig godt lide farveskiftestykket..

- og så sneg der sig lige et nyt projekt ind. Disse grønne silker må kunne blive til en kjole til mig. Skal til bryllup i pinsen, så måske..

Ellers glæder jeg mig til en ny uge. Onsdag aften skal Marianne og jeg til foredrag/workshop med Anette Danielsen. Det kan kun blive godt. God strikkelyst til alle. 

søndag den 4. marts 2012

Så er uge 9 fuldendt:-)

 Mit tredie projekt som jeg lovede jer i går er taget af pindende, og hængt på min søde datter. Uden vask og kærlig efterbehandling, bare i brug:-) Det er flere år siden hun har ønsket sig andet end strømper fra mine pinde, derfor hurtig udrykning, og hun synes at en uges leveringstid er cool. Den er strikket efter mønster fra Sirri, men jeg har brugt den blødeste "PUNO" fra Grignasco (Merino og Alpaca) Alt sammen hentet hjem fra butikken på landet;-)  Det øverste billede er fra i eftermiddags, hvor jeg sammen med min sødeste veninde Marianne drak lidt kaffe og vi  strikkede på hver vores projekt. Mit er naturligvis stjernetrøjen, men Mariannes er en fantastisk Fiona... Sikken en farve.. Så kan vi igen vise os som tante grøn og tante lilla:-)
God søndag aften. Hvad mon uge 10 byder på??   Lidt strik tror jeg, og arbejde og....... hygge!

lørdag den 3. marts 2012

Så blev det marts....

Først vil jeg lige sige tak for alle jeres dejlige kommentarer og opbakningen til mit " et projekt færdigt om ugen" forsøg. Det er gået så godt, så jeg tror jeg fortsætter lidt endnu.
Projektet til denne uge er stadig på pindene, men mon ikke det er færdigt til i morgen:-)
Eller er det jo bare en fantastisk forårsdag, og jeg har brugt den på gode ting.

Først var jeg inviteret med min søde datter Louise. Vi skulle købe tøj og andre uundværlige ting:-) Spise lidt frokost...så dejlig tøsetur. Vi var slet ikke i garnbutikker, men fortvivl ikke, for det var jeg i sidste uge:-)



Fik denne dejlige forårsbuket i går. Tak! den dufter fantastisk.


Sidste lørdag var jeg en tur på landet www.butikkenpalandet.dk  og der fik jeg tre nye projekter med hjem. Det første her er til en poncho (se evt. billede via ovenstående link) 

Denne farveskala er til en kjole "Synfonia" fra Istex. Oprindelig lavet i 10 farver, men jeg faldt for disse fem:-)

Det sidste projekt forbliver en hemmelighed, indtil det forhåbentligt er færdigt i morgen.



Efter en dejlig dag med Louise, skulle hunden lige have en gåtur i solskinnet, og jeg ville gerne med. Vi gik ned til Farum sø. I alle haver, også i vores egen er der vintergækker, erantis og andre små forårsbebudere. Dejligt forår til alle. Vibeke