søndag den 22. maj 2011

Strik og gamle biler...

Hvad har strik og gamle biler med hinanden at gøre?? Måske ikke så meget, men en god strikketrøje er god at have når man kører åben bil, og det gjorde min far. Han gik meget ofte i en lustrøje, og den han har på her strikkede jeg til ham:-) 
 

Min lillebror Jens kører også åben bil (-åbne biler...) Han ville gerne have en lustrøje, men jeg synes vi skulle opdatere den lidt:-) Det fremgår tydeligt hvilken bil der styres....

lørdag den 21. maj 2011

Så er der nye billeder, og nye projekter i gang:-)



I sidste uge, blev jeg spurgt om jeg ville strikke et par sommerfugle til nogle kolleger! Jo da, fint nok. De skulle ligne Kjeld Heltofts sommerfugle, så da jeg ikke kunne finde nogen opskrifter, forsøgte jeg ud fra fri fantasi, og hans fantastiske  billeder. Her er mit stuebord klar til den proces:-)
Sortplettet blåfugl..


-og Aurora

Så fik jeg færdiggjort mit fantastiske påskeæg fra Marianne. Det er denne skønne trøje fra Louise Harden http://www.butikkenpaalandet.dk/

Den er strikket af to nøgler farveskiftegarn fra Hjelholts uldspinderier, og der er flere fantastiske farvesammensætninger.


 
Læg specielt mærke til de flotte overgange i raglanindtagningen. De er strikket efter et fint diagram, som sikrer at farver og riller mødes på smukkeste vis.


Lige nu er jeg ved at gimpe et skønt tørklæde, og der foruden strikker jeg på en "sukkertrøje, en kjole fra Louise og leger lidt med tanken om ponchoer og sjaler. Mere om dette senere:-)

mandag den 16. maj 2011

Lidt nye ting:-)

Så blev trøjen til Per færdig, og den passer:-) Den er strikket i PUNO som er det blødesteog letteste babyalpaca. For neden og nederst i ærmerne er der en lille diskret gul kant, og ellers er hele trøjen glatstrikket, og med lige tilsatte meget lange ærmer.                                           

Her er så Pil i den grønne tunika som hun fik til sin fødselsdag sidste år. Den var der til gengæld ikke meget glatstrik over:-) Nå men jeg skal lige overføre nogle flere billeder, før jeg kan komme videre, og så skal der gimpes:-)

lørdag den 7. maj 2011

I morgen er det mors dag:-)

I virkeligheden kan man vel holde mors dag hver dag, og nyde sine skønne unger:-)


Nå men den nævnes kun, fordi mín mor lige efter jul kom med et gaveønske, hvilket sker yderst sjældent, så dette ønske må gå i opfyldelse nu. Et meget fromt ønske om et par strikkede strømper....
For at udfordre mig selv lidt, har jeg lånt en engelsk strikkebog, hvor mønstrene strikkes fra tåen og op, og begge strømper på samme tid, på en rundpind. Sjovt, og skønt at begge strømper er færdige på en gang, ellers er den første jo altid den der går nemmest. Garnet der er brugt virker meget vildt, idet farverne skifter med meget korte intervaller, men det danner det flotteste mønster:-) Garnet hedder SHI BUI og er det blødeste superwash merino. -Jeg tror der skal flere af den slags på pindene:-)

søndag den 1. maj 2011

1. maj.....

Så har vi da haft den mest fantastiske april:-) Vores have har aldrig været så flot på denne tid af året, for man er jo nødt til at være ude.. Det betyder dog ikke at strikketøjet har ligget stille, for man kan sagtens strikke i haven.
På ginen er mit gimpede moebiussjal. Fantastisk at have på og sjovt at lave:-)

Her en lille hue, som skal bruges som gave:-)


Her er min bobbel fra det tidligere nævnte kursus i flerfarvestrik hos Charlotte Kaae.

Her igen mit moebiussjal.

Og så tog Marianne og jeg turen til Sophienholm. Fantastisk sted, og så en udstilling med Kaffe Fassets farver:-) Jeg måtte lige have lidt strømpegarn med hjem..


Her lidt strik og hygge i haven med Marianne.

Glæder mig til at færdiggøre flere projekter i maj...der er mange på pindene.