søndag den 16. september 2012

Tokyo og strik der vokser..selv efter pindene er taget ud!

I august måned viste jeg min Sakura, og var egentlig tilfreds. Problemet var bare at den voksede.. og voksede.. og jeg synes ikke rigtig, at den gjorde noget som helst godt for mig når jeg havde den på. Hvad gør man så?? Man satser hele butikken og smider den i vaskemaskinen, og  vupti. Nogen gange har man lov at være heldig:-) Så her er tre efter og to før billeder. Nu tror jeg den bliver brugt, og det let filtede klæder faktisk det jakkeagtige, synes jeg.





I onsdags var jeg til strikkecafe på landet, og her indkøbte jeg garn til en bestillingsopgave, som jeg glæder mig til at gå i gang med. Endnu en silkekjole, men denne gang i rød- min er jo grøn:-)

-Og så tak for de søde kommentarer til mit sidste indlæg:-) Her er Tokyo uden jakke.. God strikkelyst til alle.

lørdag den 15. september 2012

Nu 44 år:-)

Ja det skete i torsdags, og det var en fantastisk dag med min dejlige familie.

Jeg fik en skøn grøn skindjakke i gave fra min mand, og det skaber jo selvfølgelig straks et behov. Et halstørklæde der passer:-) Jeg tror I kan se hvorfor:-)
Dejligt at jeg lige kunne gå  i strikkerummet og finde det rette garn..

mandag den 3. september 2012

September og dejlig strikke-og yogaweekend.


 Et lille indlæg med positive dejlige ting. En blandet landhandel:-)



Først min nye bil..er den ikke sød....og rød??


-dernæst min dejlige mor med august måneds sjal.

Det er Parrot fra Marianne og Helga Isagers Bird Collection.

31.08.12 ankom min dejlige veninde Marianne og jeg til Tversted. Strikke- og yogaweekend hos Marianne Isager:-)

Der strikkes ude og inde og hele tiden, kun afbrudt af de skønneste måltider og dejlig yoga. Hele weekenden i selskab med de dejligste mennesker. Tak for det.



Her er teamet bag weekenden..Marianne Isager, Solveig Østerby Larsen og Ilse Kjær Gaardahl. Hvis nogen får mulighed for at møde en af de tre skønne damer, så tøv ikke. De er helt  fantastiske på hver deres felt...

Flere dejlige strikkere:-)
Dejlig weekend:-) Håber at se alle igen.. 
God strikkelyst.