søndag den 31. juli 2016

Ferie og juli måned slut.

Juli måned slutter for mit vedkommende på Bornholm, og min ferie er startet. Denne måneds sjal blev færdiggjort og fotograferet hjemme før afgang. Sjalet hedder Miss Grace og er et design fra Skeino. Mønsteret er på www.strikkeglad.dk             
Det er strikket i en økologisk uld og to håndfarvede garner som jeg købte i foråret. De er farvet på ren uld fra Filcolana. Heldigvis var jeg sammen med Marianne da jeg købte det, og hun kunne hjælpe med forsyninger da garnet slap op. Tak for det😊
Men det med garn som ikke slår til er åbenbart denne måneds tema, for igår på vej til Bornholm, hvor det sidste af min strømpe skulle strikkes færdig var der ikke mere af den ensfarvede strømpegarn. Derfor er den der var færdig fotograferet her, og så kommer der bedre billeder, når jeg forhåbentlig kan skaffe et nøgle mere af grundfarven. Det er en arwtta strømpegarn, og så har jeg brugt resterne fra sidste måneds strømper. 
Opskriften er fra Op art- sokker af Stephanie Van der Linden. En skøn bog. Modellen hedder Ludvig. 
Nu vil jeg nyde Bornholm, og senere se hvad Lene har fundet på. Nyd sommeren.

onsdag den 27. juli 2016

Strik i sommervarmen.

Sidste uge var endnu en arbejdsuge, og denne er også sådan en af slagsen, men på fredag er det ferietid :-) Sidste uge blev jeg på mange måder beriget med dejligt selskab og de skønneste gaver, og nej, jeg har slet ikke fødselsdag endnu. Mandag  havde jeg en strikkeaftale hos Marianne, og hun havde været i G-ulds Pop-op butik og købt to skønne kits til en Dip-Dye sweater. Et kit i blåt og et i grønt. Det grønne var til mig, og hvor blev jeg bare glad. Jeg er i gang, og garnet er fantastisk at strikke i. Den bliver så fin. Billedet her vil bare ikke vise farverne rigtigt, men mon ikke jeg kan tage bedre billeder af det færdige resultat. 
Onsdag aften havde vi en lille sommer-strik-samling i haven hos mig, og selv om vi ikke kunne samle alle, hyggede vi og fik strikket og inspireret til en masse nyt.

Lørdag havde jeg en aftale med Lene og jeg havde lagt mange planer. Så mange at vi næsten ikke nåede at strikke. Vi gik rundt om Farum sø og Lene "lånte" Pepe(min hund) hele vejen rundt. Vi kom også lidt på afveje, men sådan kan det jo gå, når man lige skal ordne hele verdenssituationen. Jeg fik meget ny inspiration og vi fik talt lidt om næste års strikkeudfordring, for udfordres skal vi jo, men mere om det senere. Lenes skønne røde trøje gav straks nye behov for bogen den kommer fra, og så selvfølgelig garn......hvis der ikke er lidt på lageret.
Lene kom med den mest fantastiske gave. Grønt Elastico, som jeg længe har haft lyst til at prøve. Det er også på pindene, og de to nye trøjer skal være mine ferieprojekter. 
Hvor heldig kan man være:-) Jeg kan godt lide grønt.