lørdag den 31. december 2011

Godt nytår til alle.

Jeg ønsker alle et rigtig godt nytår, og håber at vi sammen skal strikke mange masker i 2012. Afslutter lige året, med et par af de hjemmestrikkede julegaver.

Først julegaven til min mor. Et halstørklæde strikket i Dansk pelsuld og to tråde mohair og i et boblemønster på begge sider. I enderne er der dejligt kaninskind, som i den ene ende er lagt dobbelt, og i den anden sat på i enderne på frynser. Hyggelig opskrift fra Louise Harden www.butikkenpalandet.dk 
  

 Dernæst en lille tunika/kjole til min niece. Den er strikket i færøsk uld, og stjernerne er lavet i et farveskiftegarn. Skal helt sikkert lege mere med at bruge farveskiftegarnet på den måde:-)


Den sidste gave er halstørklædet til Peder. Også en opskrift fra Louise Harden. Det strikkes i tre farver, og kun i ret. Smukt og blødt i uld-angora fra Karen Noe.
Hermed godt nytår og god strikkelyst til alle:-)

fredag den 9. december 2011

Flere kaniner!

Er lidt vild med kombinationen pels og strik. Louise fra www.butikkenpalandet.dk
har lavet det flotteste halstørklæde med den kombination. Her er indkøbt til 2 i turkis og orange.
På det sidste billede en weekendtræt mig i en ældre pels og strikmodel som er fundet frem af gemmerne.
Marianne Isagers "Kosak" fra Strik a la carte. Strikket i silke/uld og  kid mohair og med Noro i kanterne, og så er kraven en dejlig grøn kanin:-)


 God 3. advent til alle:-)