torsdag den 26. september 2013

Så er koden knækket !!

Så blev den færdig, den trøje, som egentlig skulle have været færdig i foråret :-) Hvad var det der skete..??
Tjah..mønsteret kom aldrig rigtig til at sidde i fingrene, og så tager det lidt tid. Jeg startede med et ærme for at lære mønsteret at kende, men det var en dårlig ide, idet det ikke er et mønster der nemt tåler udtagninger.
Det er en fin beskrivelse, og gode diagrammer, så det er bare den store flade en mønsterrapport bevæger sig over, der gør det udfordrende.

Mønsteret er fra Kreativ strik fra foråret, og den er strikket i Cotton Baby fra Gepard. Farven er jeg ret vild med, og så passer den til min nyeste glashalskæde som jeg er vild med. Gid det var forår lidt endnu, men nu er det vist efterår. Sikken et:-)

fredag den 6. september 2013

Efterår...nej vel!

Det kan godt være at kalenderen siger september, men jeg er altså ikke klar til efterår endnu. Der har været noget stille her på bloggen den sidste måned, men jeg er her endnu. Lige nu fylder både job, studie og installation af et nyt køkken bare en del:-)
Jo, jeg får strikket lidt, og i sidste weekend var jeg på årets strikketur med min veninde Marianne.
Denne gang, og i lighed med sidste år, gik turen til Tversted. Vi havde en fantastisk dejlig og inspirerende weekend hos Marianne Isager. Dejlig yoga med Ilse Gaardal, skøn mad fra Solvej og strikkeinspiration fra både Marianne og alle de andre fantastiske kursister. Skønt!
Selvfølgelig hjembragte jeg et par nye projekter, men mere om dem senere. Det eneste jeg har færdiggjort den sidste måned, er to par sokker, men lidt har også ret.

Begge par er strikket fra tåen og op, og som det tydeligt fremgår  i farveskiftegarn.
God weekend til alle.