tirsdag den 27. februar 2018

Du store Alpakka

Så er UFO nr. 2 landet, og selv om jeg gerne ville nå tre i februar, er jeg yderst tilfreds med de to det er blevet til.

Denne har hvilet siden 2016, men nu er den klar til at klare vinterkulden.

Jeg har lige et sjal som måske kan blive færdigt i morgen, men ellers er jeg ved at være klar til at præsentere Lene for marts måneds udfordring.

Faktaboks: Jakke med rundfelling 38-9 fra Alpakka Love nr 38 2016
Design: Hrönn Jönsdottir
Garn: Hexa og Alpakka tweed
Pinde: 6 mm og 4,5 mm til kanter.
Bemærkninger: Den er skøn og blød, og hyggelig at strikke, bortset fra de få pinde hvor man strikker med 3 farver:-)

lørdag den 3. februar 2018

Første februar ufo er landet


Så er første UFO færdiggjort, og det giver helt sikkert lyst til at fortsætte med bunken. Lene har jo udfordret mig, og jeg VIL nå at færdiggøre tre ting i februar. Denne her fik jeg lyst til at lave, fordi de meget enkle trøjer er så anvendelige. Med hensyn til farven, så er jeg ikke ligefrem i min comfortzone, men nederdelen som jeg er ret glad for, skulle have noget mere dagligdags tilbehør, så den bliver brugt og ikke bare hænger i skabet.
Den er skøn at have på, og så blød....

Faktaboks: Sweater med nister
Design: Kathrine Hannibal
Garn : tre tråde fra Isager, alpaca 1, tweed og silk mohair
Pinde: 6 mm og 5 mm til ribkanter
Bemærkninger: Den er så blød.