onsdag den 17. maj 2017

Lidt skævt -

-men sådan er livet jo:-)
Min udfordring, som jeg har med Danmarks dejligste Strikkeheks, hedder jo i maj og juni  Dejlige danske damer, så I får her en lidt skæv forklaring på dette sjal, som bare måtte strikkes.

Det startede med, at jeg fik de skønneste to nøgler garn af min dejlige hjerteveninde Marianne - og hun er, uden tvivl en af de dejligste danske damer.  Så er den jo egentlig klaret - men jeg kan da godt brodere videre og fortælle, at jeg også i selskab med mange dejlige strikkende damer blev frygtelig inspireret til dette sjal, da min strikkeklub besøgte Önling til en strikkelounge for et par uger siden.
Jeg har nydt hver en maske, og har i et af mine strikkerum allerede fundet lagergarn til to mere..... sådan kommer det nok ikke til at gå, men det er så skønt at lege med farver. Specielt når vejret ikke rigtig har været andet end gråt. Det er jo heldigvis vendt nu, og måske skal noget andet færdiggøres eller på pindene.
Det sidste billede her, er en del af konfirmationsgaven til min nevø og dejlige guddreng Asger. Jeg har strikket til alle kusinerne, men til Asger...Jeg måtte selv igang med design og farvesammensætning, og så havde jeg det skønne lille mærke "Made by tante". Hans reaktion var rørende og hver en maske værd. Halstørklædet som design, kigger jeg lige lidt mere på, og nyder den inspiration jeg får i min hverdag og de sene nattetimer. Heldige mig. 

Faktaboks: Sjal
Design: Andrea Mowry, Find your fade
Garn: Hedgehog, Fiberspates, Madelintosh, silke/uld.....
Fra lager: hver en meter :-)
Pinde: Rundpind 3,5 mm
Bemærkninger: Et skønt projekt som varmt kan anbefales. Jeg elsker at lege med farver - og det kan man her.




6 kommentarer:

  1. Det er et superrflot sjal, og det passer lige til årstidens farver. Hos øndling er der massser af god inspiration at hente. De har mange flotte designs. Dejligt at kunne glæde nevøen :)

    SvarSlet
  2. Flot flot find your fade. Jeg har selv været fristet af Mowrys opskrifter, og har gang i et af hendes design. Hun er også aktuel i bladet Laine , ja hvad skal vi gøre uden de sene timer? Hav en god uge.

    SvarSlet
  3. .... et af min strikkerum .... he, he :-) For søren da Vibeke, hvor er det flot og det ser ud til at være meget sjovt at strikke med skift i mønstre :-) Marianne hører da helt sikkert til i kategorien "dejlige danske damer" og du og hun er vist helt særligt gode til at finde gaver til hinanden :-) Meget smukke farver og lige i skabet til dig :-) Synes det er en meget værdig start på fordybelsen :-)

    SvarSlet
  4. PS: Jeg glemte jo helt at kommentere på gaven - det ser da super lækkert ud og dejligt, der blev sat pris på en tante-gave :-)

    SvarSlet
  5. Meget lækkert sjal og godt tema der passer til jer begge 😀

    SvarSlet