torsdag den 27. juli 2017

Feriestrik🤣men ikke mere ferie..

Så er ferien forbi, og hverdagen melder sig så småt. Turen gik forbi Amsterdam, og så var der jo lige en enkelt garnbutik jeg måtte besøge. Bestemt et besøg værd.
Vi kørte gennem Tyskland til Amsterdam og sluttede af med en uge i Alsace, så der var en del bilstrikketid. Jeg strikkede en lille trøje til en prinsesse:-) Det var hyggeligt og dejlig nemt at sidde med.
Det er svært at gengive farven rigtigt, men nærbilledet af blomsten er bedst.
Da jeg kom hjem ventede disse herligheder på mig, og Marianne og jeg kom til at købe lidt tirsdagsslik.
Nu skal jeg se om der bliver tid til at strikke lidt af alt det nye garn, men mon ikke. Har dog lige et par gaver som skal være færdige, men mere om dem senere. Håber I nyder sommeren derude. Der findes jo ikke dårligt strikkevejr, det er kun et spørgsmål om, hvor man skal placere sig:-)

Faktaboks:
Design:Annette Danielsen, Roser er røde fra "I min mosters hus"
Garn: Isager Alpaca 2, en af mine absolutte favoritter:-)
Fra lager: Ikke mit..
Pinde: Rundpind og strømpepinde 3,00 mm
Bemærkninger: Hyggeligt men tager tid. Der er mange masker i sådan en blomst;.)



3 kommentarer:

  1. Kære Vibeke - mail lige afskibet til dig :-) Hvor er den dog utrolig nuttet - den har jeg aldrig lagt mærke til før, i det hele taget har jeg slet ikke kikket i Annette Danielsens "børnebøger" længe - dét må jeg hellere få taget mig sammen til :-) Jeg knokler med pigernes kjoler , men det er ikke specielt sjovt at strikke i tynd silke, så det er glæden over at lave noget lækkert til pigerne, der holder pindene kørende :-) Dejlige, dejlige indkøb og jeg ved, der kommer dejligt, dejligt strik ud af det også :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig til at se de skønne kjoler, og ved de bliver så fine:-)

      Slet
  2. Hvor er det nogle lækre, smukke og spændende garner du har fået. og den lille prinsessetrøje er da helt forrygende. Velkommen hjem, og god arbejdslyst :)

    SvarSlet