søndag den 10. august 2014

Sidste feriedag...

Lidt skræmmende og vedmodigt, men også starten på noget nyt. Jeg skal tilbage til mit arbejde, som jeg er meget glad for, så det nye er ikke for mig, men for mine tre dejlige unger. De to store er kommet ind på hver deres ønskestudie og starter 1. september:-) Yngstepigen er i gang med at finde arbejde og det håber jeg vil lykkes snart. Vi har brugt ferien på projekter i hjemmet, samvær med dejlige venner og familie og Peder og jeg har været en tur på Bornholm...fantastisk sted.Turen førte os til Skagen, og på vej derfra til Aalborg var jeg forbi Marianne Isagers nye butik. Hvis du ikke har set den endnu, så vil jeg sige, at den bestemt er et besøg værd. Dejligt sted:-) Der kom også lige lidt med hjem til lageret.Hjembragt er en hel del Højlandsgarn i skønne farver, som jeg leger med for tiden, og så den nye kvalitet Merlin som jeg har store planer med.

Disse tre farver kom med hjem, og tænk, de viste sig lige der på en kyststi mellem Allinge og Sandvig. 




Derfor skal jeg nu strikke en "Allinge". Den bliver regnet og tegnet i øjeblikket.


I Allinge var der en strikkebutik, men de havde ikke åbent mens jeg var der.

Til gengæld kunne jeg strikke på de mest fantastiske steder, her er det torvet i Allinge.

- og her Helligdomsklipperne.

Til sidst et billede af min mand Peder, her fotograferet i Hellig Peder. Ja, det hedder byen altså:-) Håber også I har haft en dejlig sommer.
-

4 kommentarer:

  1. Ha-ha, go' humor :-)
    Og sikke smukke farver du har fundet. Sjovt at se hvordan de går igen i naturen. Spændende at se hvad du pønser på :-)

    SvarSlet
  2. Intet er så skønt som ferie :o) Spændende med alt det nye jeres unge skal igang med. Jeg må vist også op og kigge på Isagers nye butik en dag :o)

    SvarSlet
  3. Hvor er det nogle skønne ferie billeder. Hyggeligt med strik gennem Danmark :-)
    Fint garn, spændende at se hvordan Allinge modellen bliver.
    Tillykke med dine børn er kommet ind på drømme studiet, dejligt

    SvarSlet
  4. Fantastisk bynavn ;-) Der er så dejligt på Bornholm og det er svært at finde skønnere pletter, hvor man kan sidde og strikke :-) Hvor er det sjovt at se farverne på landskabet og garnet sammen - klart du må strikke en Allinge :-)
    Tillykke med ungerne - jeg har jo prøvet det og det giver altså nogle forandringer i ens eget liv også - på den gode måde :-)

    SvarSlet