tirsdag den 30. juni 2015

Juni måneds kjole....og hund

Her er Juni måneds kjole. Jeg troede egentlig at jeg var i ret god tid, men... Den hæklede overdel har været længe undervejs, så det jeg har lavet i juni er nederdelen. Jeg var meget i tvivl om udformning og længde, men blev enig med mig selv om dette til sidst.

Kjolen er "Kjole nr. 2" i Nordiske masker 3, og eneste ændring er længden. Jeg har afkortet skørtet med 30 masker, og det er bestemt ikke for meget til mine korte ben:-)

Originalgarnet er Viskolin fra Isager, men jeg havde noget bomuld/uld fra Rasmilla, som jeg satte sammen med Karen Noes bomuld 8/2 og en ITO tetsu - som er silke og stål. De tre kvaliteter er hæklet sammen i overdelen og nederdelen er strikket i kiler med ITO og bomuld/uld. Jeg er ret godt tilfreds med resultatet, og tror at den vil blive flittigt brugt.
Den lille hund er Pepe, vores lille Cocker Spaniel hvalp på 11 uger. 

Han kan godt lide strikketøj, men spørgsmålet er hvor god han er til det. Det vil vise sig:-) God sommer derude.

9 kommentarer:

  1. Sikke en skøn lille hvalp- Det er altid skønt med sådan en størrelse. Din kjole er også skøn. Vildt at blande hækling og strik i samme projekt

    SvarSlet
  2. Tillykke med familieforøgelsen :-) hvor er han sød.
    Din kjole er super flot til dig - utrolig så produktiv du er. Rigtig god sommer til dig

    SvarSlet
  3. Kjoleskabet bliver da godt fyldt op :-) Flot kjole. Og der er ikke noget sødere end hundehvalpe og kattekillinger. Håber at du og hvalpen kan enes om, hvem der har lov til at bruge hvilket garn.

    SvarSlet
  4. Hvor er den smuk til dig. Nu ved du godt hvad sommeren skal gå med, når der er kommet en ny hvalp.

    SvarSlet
  5. Endnu en kjole fra din hånd og smuk er den. Sikke nogle dejlige garnkvaliteter du har sat sammen. Jeg kan sagtens forestille mig, at kombinationen af uld, silke og bomuld må give et rigtig lækkert "stof".

    SvarSlet
  6. Hvor er den blevet flot, Vibeke og jeg glæder mig til at se både den og dig "live" og ikke mindst den bette hvalp - han er da aldeles nuttet :-) Men kan forestille mig, han kan blive en udfordring - bide i garnnøgler, strikkepinde etc ;-)

    SvarSlet
  7. Den er vildt flot! Skøn kombination af strik og hækling.

    Åhh - hvor er Pepe sød :-)

    SvarSlet
  8. Åh hvor er han da kær...intet kan slå nuttethedsfaktoren ved hundehvalpe eller kattekillinger :-) sikker på I får stor fornøjelse af ham.
    Og endnu en skøn kjole fra dine pinde - den klæder dig!!

    SvarSlet
  9. Sikke en kær lille Pepe - og en flot kjole. Kombi af strik og hækling er rigtig flot.

    SvarSlet