Og det betyder selvfølgelig at november måneds kjole er hoppet af pindene. Det er model Lone, fra Lene Randorffs seneste bog, "Mere strik fra tiden til tiden". Modellen er strikket i den skønne Merilin fra Isager garn, og den er et dejligt bekendtskab. Der er lavet stribeeffekter med andre kvaliteter på bærestykket og som afslutning på skørt og ærmer. Kjolen strikkes oppefra, og udtagningerne på bærestykket danner næsten en stjerne.
Jeg beklager den forringede billedkvalitet, men da kjolen var tør igår, var der ikke meget lys, men til gengæld regn og rusk. Håber i holder godt fast derude.



