onsdag den 30. marts 2016

Marts måned er forbi og plan B blev taget i brug.

Marts måneds projekter er kørt på skinner, lige indtil midt i påsken, hvor garnet til mit sjal slap op...
Godt jeg er et sjal foran, så et andet kan vises, og marts måneds oprindelige flytter sig så nok til april. Så mere om det senere, men kan da lige nævne at garnet er i hus, efter et skønt besøg hos Louise Harden igår.
Sjalet er nærmere et tørklæde, og det er strikket i dobbeltstrik. Opskriften er min egen, men lavet for Karen Noe, så den er at finde hos hende. Det er strikket af Softtouch 2 som består af 92 % Merino uld og 8 % cashmere og Vintage som er håndfarvet silke. 
Det er meget blødt, og er både skønt at strikke og at have på.
Marts måneds sokker blev heller ikke dem jeg oprindeligt havde valgt, men det var bare fordi der kom en dejlig udfordring ind over.
Louise Harden nævnte at en af hendes andre kunder strikkede "Skew socks" og det måtte så lige prøves. De er så sjove at strikke, og her kan man bruge nogle af de multifarvede garn fra lageret.
De er strikket nedefra og op, og med magic loop. Man skal bare gøre som der står i opskriften, og så formes der en sok, selv om man af og til tvivler. Der er separate opskrifter på højre og venstre sok. Sjovt.
Opskriften er lavet af Lana Holden, og kan findes på Ravelry. God strikkelyst. Glæder mig til at se, hvordan det er gået hos Lene.

9 kommentarer:

  1. Nej hvor sjovt med sådan en opskrift på sokker, den skal jeg også prøve.
    Hvor er det et flot tørklæde.

    SvarSlet
  2. Nej, nej, nej, Vibeke - tænk at gå kold, fordi du mangler garn! Nå, men så håber jeg, du får en lidt nemmere april, nu hvor du forhåbentlig kom et stykke inden garnet slap op :-) Men hvilken erstatning - sikken et smukt tørklæde, du har designet. Jeg har jo engang skrevet på min blog, at mit liv var for kort til dobbeltstrik - jeg har ikke tålmodigheden til det - til gengæld ved jeg også, hvor meget arbejde, du har lagt i det. Det er simpelthen smukt :-) Garnet har jeg ikke prøvet, men det må jeg have til gode :-) Husk lige at tage det med, når du kommer, så jeg kan mærke :-) Og sikken et par seje strømper, kan godt forestille mig, de er sjove at strikke og så er det jo ikke tosset at få brugt nogle rester :-) Skal på kursus hele weekenden, men håber, der bliver lidt strikketid :-) God strikkelyst :-)

    SvarSlet
  3. Sikke udfordringer med manglende garn og alligevel er det lykkedes at få et så stort projekt færdigt i dobbeltstrik. Godt gået

    SvarSlet
  4. Sikke nogle sjove strømper, dem må jeg vist kigge nærmere på en dag
    Det er godt nok et smukt tørklæde, du har strikket, og det passer perfekt til din trøje

    SvarSlet
  5. Hvor er det bare smukt, det halstørklæde du har lavet. Man kan næsten fornemme blødheden. Fint design. Og sjove og anderledes sokker. Og det må da egentlig være meget rart at være på forkant med april ,o)

    SvarSlet
  6. Enormt smukt tørklæde, sikke et arbejde, min tålmodighed rækker desværre ikke til dobbeltstrik. Og vildt seje sokker, det lyder spændende, må lige kigge opskriften ud.

    SvarSlet
  7. Generelt kan det godt være svært at bruge lagergarn til nye projekter - det ender ihvertfald tit med garnmangel her hos mig :-)

    Et meget, meget fint tørklæde du har strikket - og tænk at du har eget design i en butik. Godt gået.

    Fine sokker. Lyder spændende med metoden.

    SvarSlet
  8. Hvor er du bare sej med eget design og så i dobbeltstrik!!! Det er så smukt og garnet lyder bare så lækkert. Sjove sokker og godt man har et lager :-)

    SvarSlet
  9. Flot! Det ser godt ud i dobbeltstrik. Jeg har desværre ikke tålmodighed til dobbeltstrik, men dit tørklæde frister bare så meget. Godt at du havde et på lager til bloggen.

    SvarSlet