lørdag den 31. december 2016

Tak for 2016 -

Så gør vi klar til et nyt år og en ny udfordring. Først skal dette års sidste sjal og sokker selvfølgelig præsenteres😊
Sokkerne er en ekstra gave til en af mine sønner. De er ligesom november måneds, men i blå nuancer. Mine drenge er tvillinger på nu 23 år. Da de var små var de altid klædt i hver sin farve - grøn og blå - så folk havde en chance for at kunne se forskel.
Månedens sjal er en gave til min datter, og hun har selv valgt farverne. Hun er god til at gå ned på mit lager og bruge det vi har💕👍
Det har været et godt strikkeår, og jeg har nydt min udfordring med Lene og gode oplevelser med skønne strikkere. Tak til alle som følger med her, og tak for alle jeres søde ord. 
Næste år bliver spændende. Det bliver et år opdelt i to-måneders fordybelsesperioder. Fordybelse i en strikdesigner, en teknik, en farve, en beklædningsgenstand... ja kun fantasien sætter grænser. Da Lene og jeg tilbragte en dejlig lørdag sammen i november, var vi klar til dette, og jeg glæder mig😊
Jeg er spændt på om Lene og jeg lægger ud med samme emne til fordybelse, det tror jeg. I januar og februar gælder fordybelsen lageret. Fordybelse i mine bunker af garn og spændene opskrifter og færdiggørelse af nogle af alle de projekter som jeg har forsømt. De vil blive præsenteret løbende. 
Mine søde børn gav mig en dejlig vase i julegave, og min mand har sat denne buket i til nytårsbordet. Med den vil jeg ønske jer alle et godt nytår. Håber at se mange af jer i 2017.

Faktaboks: sokker
Design: Camilla Vad : Dip dye socks
Garn: Strømpegarn Arwetta
Fra lageret: Ja
Anvendt: et nøgle af hver af de tre farver.
Pinde: strømpepinde str. 4

Faktaboks: sjal
Design: Stephen West: Vertice unite
Garn: hovedsageligt Alpaca 2 fra Isager
Fra lageret: Ja
Anvendt: ca. 150 g ialt.
Pinde: rundpind 3,75
Bemærkninger: jeg er vild med alle de finurlige detaljer som gør designet helt specielt:-)




3 kommentarer:

  1. Altså Vibeke - tænk at vi gjorde det ☺ Jeg siger også tak for et helt forrygende år og alle de dejlige tiner vi har tilbragt sammen og ikke mindst den inspiration det giver at være sammen med en lige så passioneret strikker ☺ Hvor er din datter god til at vælge farver - det er blevet et lækkert sjal ☺ og dip dye sokkerne er jo bare skønne. Glæder mig til at se, hvad du hiver frem fra gemmerne i vores første udfordring ☺ godt nytår 😊

    SvarSlet
  2. Jeg glæder mig til at følge udfordringen endnu et år - fordybelse er et godt tema. Og garnlageret ligger da lige for. God fornøjelse - og rigtig godt nytår.

    SvarSlet
  3. Hvor har det været spændende at følge jer to dygtige strikkere. Meget smukt sjal du har strikket til din datter, flotte farver. Godt der også blev sokker til sønnerne. Jeg troede at du havde vendt vrangen ud, men naturligvis ikke. Jeg glæder mig til at følge jeres nye udfordring fra gemmerne. Godt nytår 2017 :-)

    SvarSlet